Fødselsdepression og efterfødselsreaktion

Det er på ingen måde ualmindeligt, at tiden med en nyfødt baby ikke føles helt så lykkelig som forventet. Faktisk er det ofte så stor en omvæltning og belastning, fysisk som psykisk, at de fleste mødre og fædre føler sig slået ud af kurs i en kortere eller længere periode.

Selv om din baby er et længe ventet ønskebarn, kan du opleve negative følelser og endda være i tvivl om hvorvidt det overhovedet var en god idé at få det. Det skyldes de store psykiske og kropslige forandringer efter en fødsel, som stiller høje krav til din tilpasningsevne og dine ressourcer.

Fødselsbetingede tudeture

Som eksempel oplever omkring 80% af alle kvinder, der lige har født, en eller flere tudeture. De dækker over et voldsomt følelsesmæssigt oprør, som opstår i dagene efter fødslen og forbindes også med hormonelle udsving i den selvsamme periode. Tilstanden, der ikke har noget dansk navn, kaldes på engelsk “maternity blues”, altså ”moderskabs tristhed”. Tilstanden er ikke en sygdom, men snarere en normal reaktion på den store begivenhed, kvinden netop har været igennem.
Tudeturerne fortager sig i løbet af få dage. Hvis de fortsætter er det væsentligt at se på hvorvidt du også er ramt af andre symptomer på en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression.

Hjælp til fødselsdepression og efterfødselsreaktion

Selvom man ikke med sikkerhed ved, hvad der forårsager de psykiske fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner, så ved man, at alle psykiske reaktioner bedres ved behandling. Derfor er det værste du kan gøre, at skjule for omgivelserne, hvordan du har det.

Efterfødselsreaktioner er almindelige, lad være med at dække over, hvis du har det dårligt. Der er hjælp at hente.
Kvinder med efterfødselsreaktioner tror ofte, at de reaktioner, de har, hører med til det at få børn. Eller også føler de sig skamfulde og frygter, at de ikke er “normale” og vil blive stemplet som dårlige mødre. I de svære tilfælde, har jeg oplevet, at kvinden var bange for, at barnet bliver fjernet, hvis det bliver opdaget, hvor slemt hun i virkeligheden havde det.

Selv i de mest belastende situationer kan kvinden oftest komme sig fuldstændig indenfor nogle måneder, hvis hun får professionel behandling og tilstrækkelig med støtte af sine nærmeste. Individuel psykoterapi, familieterapi, afspænding, og evt. medicinsk behandling samt vejledning i håndtering af et spædbarn kan gøre underværker.

Min tilgang

Samtaleterapi hos mig tage udgangspunkt i din nuværende situation, dine symptomer, problemområder og handlingsmuligheder. Jeg opstiller realistiske mål og give følelsesmæssig støtte, for derigennem at få genopbygget din selvtillid og styrke.
Fokus er på, hvordan du oplever dig som mor, hvordan du forholder dig til dit barn, og hvordan din tilstand påvirker dit forhold til din partner og den nærmeste familie.

Samtaler til kvinder der har oplevet traumatiserende fødsler

Derudover tilbyder jeg samtaler til kvinder, om deres voldsomme, grænseoverskridende eller traumatiserende fødsler og om deres efterfølgende efterfødselsforløb, idet de ubehandlede følelser og tanker på sigt, kan give sig udslag i fødselsdepression eller det der er værre.

Hvorfor vælge mig?

N

God og troværdig sparringspartner i øjenhøjde

N

Indledningsvis lettelse lige-nu-og-her

N

Belejlige tider udenfor normal arbejdstid

Efterfødselsreaktion

En efterfødselsreaktions udtryk kan være meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Symptomerne kan være af både fysisk og psykisk karakter og sværhedsgraden kan være meget varierende. Ofte opdeles reaktionerne efter sværhedsgrad i hhv. efterfødselsreaktioner, fødselsdepressioner og fødselspsykoser.
Reaktionen kan således være alt fra ganske let til en svær livstruende tilstand.

Hvem rammes af efterfødselsreaktioner?

Der er ikke entydig forskning, der afklarer, hvad der forårsager de psykisk betingede efterfødselsreaktioner. De lettere reaktioner er sandsynligvis et sammenfald af belastninger (for lidt søvn, et skrigende barn, urealistiske forventninger til at blive forældre, sygdom eller andre kriser og for lidt hjælp fra omgivelserne). Hormonpåvirkninger omkring fødsel og efterfødsel spiller også en rolle. De sværere reaktioner som fx fødselsdepression, tillægges ofte kvindens eget ophav og oplevelser.

Hvis du har mistet nærtstående (mor, far, søskende eller andre du er følelsesmæssigt tæt på) inden for de seneste to år, hvis der er alvorlig sygdom tæt på dig, eller hvis du selv har levet en omtumlet tilværelse som barn (har været anbragt uden for hjemmet, har været udsat for overgreb eller mishandling), så har du sandsynligvis større sandsynlighed for efterfødsels-reaktioner end andre, uden den slags belastninger.

Hvor mange rammes?

Kvinder, der rammes af efterfødselsreaktioner, føler sig ofte ret alene – men forskning i udlandet (Norge, Sverige, England og USA) viser, at mellem hver 3. og hver 4. oplever en reaktion, der strækker sig udover 14 dage.
Det er også dokumenteret, at omkring 10 procent af alle kvinder, der netop har født, udvikler en dissideret fødselsdepression – hvilket svarer til omkring 6000 danske kvinder hvert år.

Du er altså langt fra alene – til trods for at det måske netop er det du føler dig allermest.

Kan fædre få en efterfødselsreaktion?

Ja, i omegnen af hver 8. nybagte far oplever at få en efterfødselsreaktion. Mænd oplever ofte uventede fysiske og følelsesmæssige udfordringer ved at få børn. Blandt andet påvirkes de af de udsving der kommer i de daglige rutiner med afbrudt søvn, øget økonomisk ansvarlighed og bekymring over partners følelsesmæssige og fysiske behov.
Derudover kan både fædre og mødre føle sig skyldige og skuffede, hvis de ikke fuldt ud er i stand til at nyde perioden med et nyfødt spædbarn. Det forventes ofte både af dem selv og omverdenen.

Vil du spørge om noget?

Er du usikker på, om psykologhjælp er noget for dig? Om du magter en fast ugentlig aftale? At komme ud af døren? Komme i tøjet?
Om du kan have baby med? (Selvfølgelig kan du det, om nødvendigt).

Hvis du sidder med spørgsmål til mine forløb, eller hvis du er i tvivl om hvorvidt min behandling af fødselsreaktioner er den rette løsning for dig, så er du altid meget velkomne til, at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende snak.

Jeg glæder mig til, at høre fra dig.

Kh. Ann-Kathrine

Hvornår rammer en efterfødselsreaktion?

Det hedder overordnet set, at en efterfødselsreaktion kan begynde når som helst i de første dage, uger eller måneder efter fødslen. Det er endda set, at de først er kommet til udtryk op til to år efter fødsel.

Men sædvanligvis starter reaktionen 3-6 måneder efter fødslen. Når det hyppigst er hér, hænger det sammen med, at på det tidspunkt begynder ressourcerne at slippe op. Det har måske knebet med nattesøvnen i nogen tid, barnet kan have kolik, og det hele begynder at køre mere og mere skævt. Nyhedens interesse er forsvundet, og kvinden begynder måske så småt at længes tilbage efter sit eget gamle jeg. Hun begynder måske også, at føle sig mere og mere isoleret, hvilket ofte er meget reelt.

Det er i den forbindelse væsentligt at pointere, at en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion ikke starter pludseligt. Den udvikler sig gradvist alt efter, hvor belastende de ydre omstændigheder føles for kvinden.

Hvor længe varer en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion kan vare fra 14 dage og op til 2 år. I enkelte undersøgelser nævnes endda op til 4 år. Jo hurtigere man får hjælp, jo hurtigere kan der opleves en bedring. Den største trøst er i den henseende nok, at den vil gå over. På sigt.

Hvad er en efterfødselsreaktion?

En fødselsreaktion kan dække over tilstande fra lettere grådlabilitet til sværere tilstande, hvor man frygter for at gøre sig selv eller sit barn fortræd. Tilbøjeligheden til gråd skal være mere udtalt og længerevarende end ved de fødselsbetingede tudeture førend der er tale om en reel efterfødselsreaktion. Efterfødselsreaktioner er almindelige og cirka hver fjerde mor føler sig i kortere eller længere tid følelsesmæssigt uligevægtig.

Hvad er en fødselsdepression?

Der kan være tale om yderligere reaktioner, og så kalder man det en fødselsdepression. Cirka 1-2 ud af 10 mødre oplever at blive ramt af en fødselsdepression. En fødselsdepression kan komme snigende og vokse sig større og støre, hvor livet synes mere og mere uoverskueligt for den pågældende kvinde. Den kan variere i sværhedsgrad og længde den står på.

Tilstanden varer ofte fra en måned og for nogle mødre op til at barnet er omkring et års tid. Måske længere såfremt man ikke kommer i rettidig behandling. Ved fødselsdepressioner er det vigtigt, at få professionel hjælp.
Det kan være samtaler hos en psykolog, eventuelt kombineret med medicinsk behandling i visse tilfælde. Ligesom depressionen tager til i styrke gradvist, vil den forventeligt også aftage gradvist, efterhånden som behandlingen virker.

Hvad er en fødselspsykose?

Meget få kvinder rammes gudskelov af en fødselspsykose. Kun 1 ud af 1000. Når der er tale om en psykose, er der tale om en egentlig sindssygdom. At være psykotisk betyder, at man har nedsat realitetstestning, altså at man har problemer med at skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. For eksempel kan den syge høre stemmer, uden at der er nogen mennesker i nærheden (hørehallucinationer), eller se syner (synshallucinationer). Vedkommende kan også opleve vrangforestillinger i form af urigtige forestillinger, som denne er overbevist om er sande, men som ingen andre deler.

En depression kan i værste fald udvikle sig til en psykose. Det sker i de få tilfælde, hvor depressionen bliver værre og værre, og selvbebrejdelserne får karakter af vrangforestillinger. Hvis en depression er ved at udvikle sig i en sådan faretruende retning, vil der oftest være forskellige advarselssignaler. Kvinden sover næsten ikke om natten, spiser og drikker kun sparsomt, og der kan være perioder, hvor hun er desorienteret og forvirret. Fødselspsykoser vil altid kræve indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, fordi de kan udvikle sig meget hurtigt – over få dage – og fordi der kan være fare for moderens og/eller barnets liv.

Efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner

Hvis du oplever, at fire eller flere af nedenstående symptomer er til stede hver dag i mindst 14 dage, kan man ofte definere tilstanden som en efterfødselsreaktion. Oplever du de sidste, hvor du har selvmordstanker, bør du søge hjælp omgående! Giv mig trygt et kald på 30 22 24 72 og sammen finder vi en løsning til dig.

Genkender du symptomerne?

  • Grådanfald
  • Søvnproblemer
  • Glemsomhed, forvirring, koncentrationsbesvær
  • Træthed og udmattelse
  • Mærkbar ændring af spisevaner
  • Manglende appetit eller trøstespisning
  • Øget forbrug af alkohol eller medicin
  • Svært ved at træffe beslutninger og holde aftaler
  • Følelse af utilstrækkelighed.
  • Følelse af ikke at være god nok til at tage vare på barnet
  • Følelse af skyld og skam
  • Følelse af at være fanget
  • Følelse af, at være ved at blive sindssyg
  • Følelse af, at være fanget i en fælde og gerne ville væk
  • Følelse af håbløshed
  • Følelse af nervøsitet og angst
  • Angst for om baby er okay
  • Angst for at skade dig selv eller barnet
  • Manglende interesse i ting, som ellers har været glædesfyldte
  • Angst for at være alene
  • Angst for at miste kontrol
  • Angst for at blive sindssyg
  • Tendens til at isolere sig
  • Tankemylder
  • Følelsesfladhed
  • Svært ved at have barnet fysisk tæt på
  • Uforløste følelser omkring en kompliceret fødsel
  • Ønske om at være uden barn.
  • Vrede rettet imod barnet, partneren eller sig selv.
  • Fantasier om ulykke
  • Tvangstanker – evt tvangshandlinger
  • Ser eller hører ting, der ikke er der
  • Kan ikke relatere sig til virkeligheden, fx at passe barnet
  • Kan ikke være alene med barnet
  • Overvejer måske glimtvis selvmord
  • Synes ikke, at familien kan være tjent med sådan en mor
  • Er bange for at blive sindssyg
  • Kan intet positivt se ved barnet eller livet i det hele taget.

Kommer en efterfødselsreaktion igen ved en ny fødsel?

Ubehandlet, er der op imod 50% risiko for, at en ny episode vil dukke op ved en efterfølgende fødsel. Derfor er det meget anbefalelsesværdigt at få klarlagt, hvad der lå til grund for den første reaktion. Det vigtigste er i den forbindelse at finde frem til og at huske på, hvilke belastninger der var tale om sidste gang og dernæst at prøve, at mindske dem. Dette gælder både kvinder og mænd, der tidligere har oplevet en efterfødselsreaktion.

Gode råd til hvad du selv kan gøre

  • Gør, hvad du synes, du kan – hverken mere eller mindre
  • Drop skyldfølelse og selvbebrejdelse. Lad være at sammenligne dig med andre
  • Acceptér tanker og følelser, som ikke er positive
  • Vær opmærksom på dine egne behov, og tag hensyn til dem
  • Hvil, når dit barn sover
  • Fortæl din eventuelle kæreste eller partner, hvordan du har det
  • Bed om hjælp til praktiske ting
  • Vær præcis i dine ønsker til din eventuelle kæreste, sæt pris på, at vedkommende hjælper dig, og giv udtryk for det.
  • Hav ‘voksentid’ sammen
  • Nøjes med at bede om råd fra få personer
  • Sæt grænser i forhold til gæster (hvor mange og hvor længe)
  • Spis sund mad, og undgå for meget kaffe og alkohol. Om muligt. Det skal ikke være en yderligere belastning
  • Gå ture- frisk luft og bevægelse modvirker depression og fremmer iltoptagelsen samt frigørelsen af positive neurotransmittere i din hjerne
  • Betro dig til én, du stoler på
  • Tal med andre mødre, som også oplever op- og nedture
  • Husk dig selv på, at forandring tager tid.

Kontakt mig for tidsbestilling eller spørgsmål.

Jeg svarer gerne mails inden for 24 timer.

  30 22 24 72

 

Bemærk: Er jeg optaget, lægger du bare en besked og jeg ringer tilbage.