Selvvalgt forældreskab

Selvvalgt enlig mor, selvvalgt singlemor, solomor, alenemor, mor uden far – kært barn har mange navne. Fælles er, at titlerne dækker over kvinder, der overvejer eller har valgt at blive mor vha. donor eller adoption, uden en mands fysiske tilstedeværelse og involvering.

Hvorfor tilbyde samtaleterapi til lige netop denne gruppe af kvinder? Hvad gør, at de kan have gavn af og finde lindring og glæde i et samtaleterapeutisk forløb? Der er forskellige scenarier. Måske du kan genkende dig selv, i et af dem?

Hjælp til beslutningsprocessen

Du er i gang med beslutningsprocessen. Måske du drøfter det med dine nærmeste – din familie? Realiteten er dog, at mange kvinder ofte er alene med deres tanker og følelser på dette stadie. Og der er rigtig mange tanker.. Vil jeg kunne klare det alene? Er jeg stærk nok? Er jeg for egoistisk? Hvad vil min familie tænke? Hvad vil min arbejdsplads tænke? Hvad med omverdenen? Er min økonomi på plads? Min boligsituation? Hvad byder jeg et muligt barn? Vil barnet få sværere opvækstvilkår end andre børn, fordi det vokser om med mor uden far? Hvad hvis jeg bliver syg? Hvad hvis jeg bliver alvorligt syg? Hvad hvis jeg dør? Spiller min fortid en rolle – jeg har jo været til psykolog grundet depression, angst, traume etc.? Og forringer jeg mine chancer for et parforhold?

Hjælp til videre afklaring

Du har besluttet dig. Du skal være mor – om muligt. Men hvem skal nu involveres? De nærmeste? Nogle? Alle? Ingen? Måske du indledningsvist drøftede, at du ville påbegynde fertilitetsbehandling, med dine nærmeste? Familie eller venner. Måske deres interesse, der i starten var dejlig, omsorgsfuld og nyttig, på sigt kan opleves snagende og irriterende.

For efter x antal mislykkede forsøg, er der rigtig mange kvinder i fertilitetsbehandling, der frygter at møde på arbejde. Til den omsorgsfulde, velmenende kollega, der nærmest har mere styr på ens cyklus end en selv.

Modsat kan det være, at du holder det for dig selv. Både din beslutning og de begyndende behandlinger. Men hvem rækker du så ud efter, når der uheldigvis ikke er hjerteblink ved den første scanning og du derfor skal i gang med en provokeret abort, såfremt kroppen ikke selv afstøder fosteret? Eller hvem skal du glæde dig sammen med over at de indledende undersøgelser og scanninger forløbet helt uproblematisk?

Hvorfor vælge mig?

N

God og troværdig sparringspartner i øjenhøjde

N

Et rum med plads til refleksion og ”forbudte” følelser

N

Belejlige tider udenfor normal arbejdstid

Hjælp til at acceptere sorgen over den ’tabte familieform’

Du er gravid og alt tegner fint. Du har graviditetsgener, men ikke ud over de forventelige. Til gengæld oplever du SORG. En form for sorg, som omverdenen slet slet ikke formår at høre om eller anerkende. Selvom du er glad for det lille liv der vokser i din mave og du ikke ville gøre valget om, kan det sagtens opleves sorgfuldt at være gravid alene. Måske i særdeleshed fordi graviditeten er resultatet af et meget selvstændigt og bevidst valg.

For mange Kvinder er det ikke drømmescenariet. At være mor uden far. Eller mor uden medmor. Og diverse graviditetshormoner plus venteværelser fyldt med en masse andre gravide sammen med deres mænd, fødselsforberedelseshold hvor man som kommende solomor føler sig pænt fejlcasted mv., sætter gang i en helt naturlig sorgproces. En sorg over at vinke farvel til det scenarie man mere eller mindre bevidst har opbygget og udlevet gennem leg og drømme siden man gik i børnehave. Ideen om en familie – med ikke en, men to forældre. Ideen om en graviditet, hvor der er to med til undersøgelser og scanninger. To der glædes.

Denne følelsesmæssige sorgtilstand hos kvinder, der har taget et aktivt, bevidst valg om at blive mødre er dybt tabuiseret og meget grænseoverskridende for de fleste overhoved at anerkende. Men dog helt, helt normal.

Fortrydelse

Du elsker dit barn. Men arbejdsbyrden er alligevel overvældende og du savner det liv du havde inden du blev mor. Det i sådanne en grad, at ”forbudte tanker” dukker op: Hvis jeg bare aldrig havde valgt at lade mig påbegynde fertilitetsbehandling! Hvis bare jeg havde været infatil og ikke havde evnet at bære et barn! Hvis bare jeg kunne få mit gamle liv tilbage, hvor der var plads til mig selv og egenomsorg!

Tanker, der for alle mødre uanset familieform, er dybt taburiserede og fyldte med skam. For selvvalgte enlige mødre, der meget aktivt egennhændigt har opsøgt behandling for at opnå graviditet er de om muligt endnu mere tabubelagte og ’forkerte’. Faktum er bare, at de er der og du er på ingen måde alene om at have dem. Ingen kan gøre sig begreb om forældreskab og hvad det indebærer førend man står i det. Måske du har en efterføgselsreaktion? Måske du er overbebyrdet og afkræftet? Måske den manglende søvn påvirker din dømmekraft og din person? Måske, som det ofte gør sig gældende, er du bare bedre til at nyde og at være omkring større børn..

Vil du spørge om noget?

Er du usikker på, om psykologhjælp er noget for dig? Om du har brug for sparring vedrørende dit valg, hvor end i processen du befinder dig? Om jeg er den rette sparringspartner for dig?

Hvis du sidder med spørgsmål til mine forløb, eller hvis du er i tvivl om hvorvidt min tilgang og væremåde er den rette for dig, så er du altid meget velkomne til, at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende snak.

Jeg glæder mig til, at høre fra dig.

Kh. Ann-Kathrine

Efterfødselsreaktion

Som selvvalgt enlig mor er der selvsagt den samme sandsynlighed for en efterfødselsreaktion som hos kvinder og mænd i aldre familieformer. Det sig være pga. selve traumet som en fødsel kan være eller som noget mere vedvarende, depressivt. Du ved inderst inde bedst selv, om du er påvirket mere end hvad godt er, rent følelsesmæssigt. For graviditetshormoner kan gøre at man er grådlabil og ekstra følsom, men mere en et par tudeture (der letter), skal det helst ikke blive til førend du søger hjælp og støtte.

Fælles bekymringer

Fælles for rigtig mange selvvalgte enlige mødre er, at de gerne indrømmer, at projekt ’baby all alone’ ikke ligefrem var drømmescenariet. Der ligger overordentlig mange tanker og bekymring for og bag beslutningen. Mange af dem vedbliver med at eksistere. Gør jeg det godt nok? Ville mit barn have haft det bedre i en ’såkaldt traditionel familieform’? Hvad gør jeg, når mit barn begynder og blive bevidst og spørge til den manglende far?

Rigtig mange kvinder, føler sig rigtig meget ensomme i processen frem mod beslutningen om at blive mor uden far eller medmor. Rigtig mange kvinder fortæller, at den ensomhed ikke nødvendigvis forsvinder efter beslutningen er truffet, graviditeten er opnået, fødslen er overkommet og barnet er i god udvikling. Derfor tilbyder jeg samtaler uanset hvor i processen du er. Hvor gammelt dit eventuelle barn er.

Praktisk

Du kan have dit barn med til konsultationer hos mig. Vel vidende at rammerne er de samme. Opstår der behov for trøst, mad eller en tør ble, så kan jeg desværre ikke tilbyde udvidet tid. Barnet vil skulle være til stede i det lokale vi er i. Har du barnevogn med og er barnet i gang med en lur, vil du kunne få barnevognen med ind, idet vi har til huse i stueetagen.
Nævn det gerne for mig, når vi snakker i telefonen og bokker tid, da jeg så kan være opmærksom på det ved opstilling af møbler mm.

Kontakt mig for tidsbestilling eller spørgsmål.

Jeg svarer gerne mails inden for 24 timer.

  30 22 24 72

 

Bemærk: Er jeg optaget, lægger du bare en besked og jeg ringer tilbage.