Er du pårørende til demens?

At være berørt som pårørende til misbrug og afhængighed?

Hvordan du typisk vil være berørt af misbruget i din familie afhænger af måden du er relateret på.

Der er forskel på at være barn, ung eller voksen-barn af en forælder, som har et alkoholmisbrug.

Og der er særlige forhold, som gør sig gældende for ægtefæller og kærester til misbrugere, og igen andre særlige udfordringer, som er typiske for forældre til en misbruger.

Fælles for alle pårørende til misbrugere gælder det dog, at det er smertefuldt og ekstremt belastende.

Hvordan tænker du om demens?

Det kan opleves fuldstændigt ubærligt og umenneskeligt, at skulle tage stilling til, om man vil kunne tage hånd om sin ægtefælle i hjemmet, eller om en plejehjemsplads skal være det næste skridt.

Foruden de vanskelige beslutninger, skal der måske også siges ”farvel” før tid.

Derudover oplever mange nære pårørende, at det at blive enebærer af den fælles historie føles hjerteskærende og ensomt. Samtidig frygter og venter man derfra den dag, hvor ens elskede ikke husker én eller børnene længere.

Når din mor, far, mand, kæreste, ven eller en anden, du holder af, bliver ramt af demens, ændrer jeres forhold sig.

Det kan være ufattelig hårdt for både den syge og de pårørende at acceptere sygdommen – og ikke mindst at leve med den.

Hvad kan du opnå ved psykologsamtaler?

Som pårørende kan man have behov for støtte og omsorg til den proces.

Det er ikke uden grund, at man som pårørende er i risiko for at udvikle symptomer på stress, angst eller generelt nedsænket stemningsleje, som følge af den psykiske overbelastning.

Samtaler med en psykolog kan på sigt hjælpe dig til finde ud af, at leve livet på trods, og til at finde ud af, hvordan du får det bedste ud af den tid, du har tilbage med din kære.

Indledningstvist kan samtalerne bruges som et frirum, hvor fokus er på dig, dine behov og dine følelser – også de ”forbudte”.

Mine støttende og rådgivende samtaler omfatter:

Er du pårørende til en person som er ramt af demens, vil du oftest føle dig både alene og overvældet af dine egne tanker og følelser. Derfor har mange pårørende gavn af hjælp som kan omfatte:

• Hjælp til at blive komfortabel med tydelig og selvsikker kommunikation
• Hjælp til afslapningsøvelser
• Hjælp til fremadrettet planlægning
• Hjælp til at få den pårørende involveret i flere lystbetonede aktiviteter
• Hjælp til vedligeholdelse af eksisterende færdigheder (fx at strikke eller at gå til gymnastik her onsdag formiddag) hos den pårørende.

Hvordan er du påvirket som pårørende?

Noget relativt nyt er, at genanalyser gør det muligt at få vished omkring hvorvidt man har anlæg for alzheimers sygdom.

Det gør selvsagt, at flere og flere render rundt med en vished om, at de måske har 50% chance, måske mere, for at udvikle den frygtelige sygdom.

Hvordan det påvirker den enkelte er individuelt, men både de testede og deres pårørende påvirkes og får noget information, der grundlæggende kan ændre deres videre tilgang i deres levede liv.