Personlig udvikling

Personlig udvikling er for dig, der ønsker at lære at leve livet optimalt.
Det kan være vanskeligt at forandre gamle mønstre og vaner på egen hånd, når vi ønsker at få mere ud af livet. Vi kan derfor på forskellige tidspunkter i vore liv føle, at vi har brug for hjælp til at klarlægge og udnytte vore muligheder og realisere vore fulde potentialer.

Det har vist sig givtigt, at få professionel hjælp i forhold til fremadrettet videreudvikling eller forandring. Hvad end det der vedrører mål knyttet til din person, til dit privatliv eller til dit arbejdsliv.

Arbejd målrettet med personlig udvikling

Vores ønsker, muligheder og mål har en tendens til at skifte igennem livet, alt afhængigt af vores alder og livssituation.
Det kan ske, at du føler, at ”din personlighed” spænder ben for dig og dine drømme. At din generthed gang på gang forplumrer dine eksamener eller dine præsentationer på job.

Eller modsat, at du måske er så frembrusende, at folk viger tilbage og du på den måde ikke opnår at indgå i en ønsket parrelation. Det kan også ske, at du døjer med de kendte tematikker omhandlende ikke at føle sig god nok – ikke at føle sig noget værd – eller ikke at føle sig dygtig nok. På noget som helst tidspunkt. Og dét til trods for omgivelsernes anerkendelse og muligvis endda beundring.

Hjælp til personlig udvikling

Uanset, hvad der er på spil i dit liv og hvorfor du søger hjælp til personlig udvikling, så kan dine ønsker, muligheder og mål indledningsvis være så diffuse, at der skal arbejdes med at konkretisere i hvilken henseende du ønsker forandring.
Personlig udvikling er i sig selv ikke en konkret nok henvendelsesårsag, hvis du skal opleve samtaleterapi giver reel mening i form af ønsket forandring.

Hvorfor vælge mig?

N

God og troværdig sparringspartner i øjenhøjde

N

Konkret kortlæggelse af fremadrettede mål og værdier

N

Belejlige tider udenfor normal arbejdstid

Eksempler på konkrete udviklingsmål

  • Større livsglæde
  • Større arbejdsglæde
  • Større selvværd
  • Mindre genert- og tilbageholdenhed
  • Mindre negativt ladet tilgang til livet
  • Bedre work/life-balance
  • Bedre sociale relationer
  • At kunne finde og indgå i et parforhold
  • At kunne finde ud af at være noget for andre, eksempelvis at være ven, kæreste, voksent barn mv.
  • At kunne opnå et vægttab eller at komme i form
  • At kunne give slip på relationer, som er dårlige
  • At kunne forfølge en drøm eller fuldføre et projekt
  • At kunne give slip på gamle mønstre, som hæmmer
  • At føle sig god nok
  • At føle sig værdifuld og dygtig nok
  • Personlig vækst
  • Indsigt i egen personlighedsstruktur og hvorfor du ’gør som du gør’
  • Karrieremål, både de mål der skal udleves nu og dem der skal realiseres på sigt.

Hvad er formålet?

Personlig udviklingssamtaler fokuserer på, at opnå bevidsthed omkring de mønstre, vaner og begrænsninger du kan opleve at have i din hverdag. Først ved at opnå bevidsthed, vil du kunne bryde med mønstrene og sætte andre, mere nyttige handlemuligheder i stedet.

Målet for personlig udvikling er således at støtte din selvforståelse, øge din bevidsthed om dine værdier i livet, og inspirere dig til at stå ved dig selv i både handling, tanker og følelser. Derved kan du opnå en følelse af større generel velvære, glæde og trivsel i livet.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Mønstrene eller adfærden som begrænser én, kan være svære at identificere på egen hånd. Ved hjælp af professionelle samtaler, kan vi i fællesskab identificere de begrænsninger som eksempelvis gør, at dine længe ønskede drømme endnu ikke er realiserede.

Psykologbehandling kan således hjælpe dig, når du gerne vil have det optimale ud af dit liv, men kan være i tvivl om hvordan. Jeg kan hjælpe dig med at opnå dine mål – og også med at konkretisere dem, hvis det er svært. Du vil opleve at få konkrete færdigheder til at forstå dig selv og din adfærd i samspil med omgivelserne. Altså indsigt i hvorfor du ’gør som du gør’ også selvom der intet umiddelbart synligt ”godt” er ved din måde at handle og gøre tingene på. Derudover vil du opnå færdigheder til at arbejde med dig selv i et forløb, som er skræddersyet til netop dig, dit ambitionsniveau og dine behov.

Kontakt mig for tidsbestilling eller spørgsmål.

Jeg svarer gerne mails inden for 24 timer.

  30 22 24 72

 

Bemærk: Er jeg optaget, lægger du bare en besked og jeg ringer tilbage.