Sorg

Sorg er en helt naturlig følelsesmæssig tilstand, som de fleste mennesker vil komme til at opleve i kortere eller længerevarende perioder. Som regel vil det være i forbindelse med tab af noget eller nogen, som er følelsesmæssigt vigtig for vedkommende, hvorfor personens trivsel og velvære vil blive slået ud af kurs.

Hvad er sorg?

Sorg er kendetegnet ved at være en længerevarende følelse af tab, håbløshed og meningsløshed. I forbindelse med dødsfald i nærtstående familie er sorg den mest almindelige måde at reagere på. Og det er helt okay, så længe følelserne ikke tager overhånd og forstyrrer ens grundlæggende velvære.

Behandling af sorg anbefales

Det kan dog være anbefalelsesværdigt at søge hjælp hos en psykolog, for at forhindre, at situationen udvikler sig til en mere permanent lidelse, som fylder for meget i forhold til den aktuelle livssituation. Det er ikke mening at sorg hverken skal få mere kronisk karakter eller skal dominere livet længe efter et tab.

Hvis du føler, at din sorg er for tung og dominerende eller at den er blevet en mere permanent tilstand, som du har svært ved at se eller fonemme udvikler sig, så kan det være en god ide at søge hjælp.
Derudover kontakter mennesker ofte en psykolog, når vedkommende efter længere tid stadig er ked af det og oplever, at venner og familie signalerer træthed, udmattelse eller manglende engagement i forhold til at tale om det, der vedvarende påvirker personen.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Psykologhjælp kan principielt sættes ind i alle ”faser” efter sorgens indtræden og det kan opleves både lettende og aflastende at tale med en professionel, udenforstående om tingenes tilstand og de følelser man oplever at gennemgå.

Hos mig foregår sorg-arbejdet i dyb respekt for dit tab og dine følelser. Forløbet kan skræddersyes til dig, alt efter hvor du befinder dig i din sorgproces. Ofte kan pårørende have været primus motor for at få dig til psykolog og så skal vi indledningsvis have klarlagt, hvorvidt der i det hele taget er egenmotivation til stede, da den er nødvendig for et givtigt psykologforløb.

At arbejde med sorg kan være hårdt

At arbejde med sorg kan for nogle være en længerevarende proces, der veksler mellem dét at mindes og dét at se fremad. Med tiden vil minderne blive mindre sorgfyldte og det kan blive mindre smertefuldt at skulle acceptere det tab, man har lidt. At se en mening med livet igen.

For andres vedkommende kan arbejdet med sorgen have karakter af et mere kortvarigt forløb og have karakter af rådgivende og støttende samtaler.
En central og vigtig del af professionelt sorgarbejde består i at lytte og stille de såkaldte “rigtige” spørgsmål. Ofte er det ikke nok med de nærmeste familiemedlemmer til dét arbejde, da medlidenhed og medfølelse vil gøre, at de hovedsageligt vil kunne tilbyde omsorg, trøst og kram.

Jeg vil støtte dig i sorgen, så den bliver nemmere at bære. Og på sigt, når du føler overskud til det, så hjælper jeg dig til at bearbejde alle de svære følelser, som er forbundet med den nye livssituation. Dermed kan du med tiden orientere dig imod fremtiden uden at føle dig sorgfyldt eller bedrøvet.

Sorg og krise er individuelt

Hvordan sorg kommer til udtryk er meget individuelt og hvert enkelte menneskes sorgproces er helt unik. Ofte er sorg blevet beskrevet som et linært forløb med fire faser: Chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen.

Desværre er det en forståelse, der giver den sorgfyldte en følelse af ’rigtig og forkert’ sorg. At føle, at man sørger forkert, har absolut ingen funktion hverken for den sørgende eller for vedkommendes omgivelser.

Sorg i 4 faser

Mange mennesker i sorg, kan godt genkende de 4 faser, imens andre ikke kan. Visse mennesker oplever ikke chokfasen, idet der har været et længerevarende sygedomsforløb op til den pårørende gik bort. Andre oplever først chokfasen efter et godt stykke tid, når der er kommet styr på det praktiske og bisættelsen har fundet sted mv.
Der findes således ikke et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man SKAL igennem. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antal tårer eller hvor lang tid der er gået siden man blev efterladt .

Kort sagt: Der er ikke nogen rigtig måde at sørge på. Og der er ingen forkert måde at sørge på.