Behandling af angst – hjælp til angstanfald

Få hjælp med effektiv angst behandling

Netop fordi angstlidelser virker voldsomt hæmmende på livsudfoldelsen er det vigtigt at søge hjælp.

Særligt fordi angstlidelser kan have en tendens til at ‘brede’ sig over tid, så de kommer til at omfatte flere og flere aspekter af dit liv.

• Først var det måske kun toget du skulle undgå. Så oplevede du et anfald på en togstation
• Så kunne du heller ikke køre i busser længere. Eller i metro
• Så oplevede du et anfald i supermarkedet. På din arbejdsplads. I dit hjem.

Langsomt men sikkert oplever du at blive mere og mere isoleret med din angst. Men heldigvis er der rigtig god hjælp at hente med samtaleterapi.

Fælles for angstlidelser er, at det ikke er tilstande, der kommer af sig selv. De kommer ikke ud af den blå luft – selvom det kan føles sådan for den ramte.

Angst er noget, man udvikler på baggrund af noget andet. Fx:

• Noget i éns fortid
• Overmedicinering
• Misbrug
• Konkret reel sygdom
• Et traume i form af en belastende enkeltstående begivenhed eller en lang periode med vedvarende stress.

Det kan også være et ’personlighedstræk’ eller en tillært dysfunktionel adfærd, som man har arvet ved at vokse op omkring andre, der kæmpede med angst.

Kognitiv terapi til behandling af angst

Der er evidens for, at kognitiv terapi har stor effekt på behandling af angsttilstande.

Væsentlige elementer i behandlingen er, at du lærer, at forstå, acceptere og bearbejde din tilstand (psykoedukation). Udfordring af negative automatiske tanker, eksponering og adfærdseksperimenter samt udfordring af problemskabende leveregler.

Derudover vil samtalerne omhandle hvilke ”formål” angsten har i dit liv og hvorfor den i det hele taget indfandt sig hos dig.

I psykologsamtalerne får du således behandlet din angst, frem mod et angstfrit liv.

Du får også nogle helt konkrete værktøjer i processen dertil, således at du bedre kan udholde dine angstanfald og lærer at takle dine symptomer, så de ikke længere virker hæmmende for din livsudfoldelse og i dine sociale relationer.

Symptomer på angst

Angstsymptomerne nævnt herunder, er enormt ubehagelige, men dog ikke farlige. Mange af dem er fysiske reaktioner, der har til formål at få dig til at trække dig fra en bestemt situation.

Desværre kan angstsymptomerne virke selvforstærkende. Oplever du fx hjertebanken af en anden årsag end angst, kan selve symptomet trigge et angstanfald, fordi du ubevidst kæder det sammen med angst efter et eller flere oplevede angstanfald.

• Dødsangst
• Rysten og rastløshed
• Muskelspænding
• Svedtendens
• Ørhed i hovedet
• Frygt for at besvime eller blive sindssyg
• Ondt eller knugende fornemmelse i maven
• Tankemylder
• Grublen/bekymringer
• Nervøsitet
• Søvnproblemer.

Hvad er angst?

Angst er en af de ældste mekanismer, som mennesket har. Den er hensigtsmæssig for at kunne reagere hurtigt.

Angst opstår, hvis ressourcerne (hulemandens kølle) vurderes som mindre end den aktuelle trussel (en sulten sabeltiger).

Angsten får kroppen til at gå i alarmberedskab, så den på kort tid bliver klar til kamp eller flugt. Problemet er bare, at det er den vurderede trussel, der udløser angst.

Forskning viser, at mellem 15 og 25% af befolkningen på et givent tidspunkt i deres liv rammes af en angstlidelse. Angst er en samlet betegnelse for en lang række af lidelser, som er beslægtede.

De har det til fælles, at de som regel (også) har et stærkt fysisk udtryk. Og at angsten virker ude af proportioner i forhold til den faktiske trussel.

Derudover kan angst komme til udtryk på mange forskelligartede måder og tidshorisonten hvori man er plaget af angsten, kan variere fra få uger til en livslange betingelse.

Ofte viser angstlidelsen sig som en kombination af uforklarlig psykisk uro, fysisk ubehag og undgåelsesadfærd.

Hvordan opstår angst?

Angst kan forekomme som anfald af større eller mindre grad. Et angstanfald er karakteriseret ved at være voldsomt og uventet, og opleves meget kort (set udefra) og intenst.

Psykisk kan der opstå tanker om at miste kontrollen, blive sindssyg eller være ved at død. Efter et anfald er det ikke unormalt, at man forbinder angsten med det sted hvor det fandt sted.

Frygten for angstanfald kan selvsagt give væsentlige begrænsninger i ens bevægelsesfrihed efterfølgende idet man ofte vil forsøge at undgå situationer og steder, som man tror fremkalder de voldsomt ubehagelige anfald.

Men selvom det føles sådan, er det reelt ikke den egentlige, faktiske situation (fx et myldretidstog) der skaber angsten. Derimod er det de tilknyttede katastrofetanker (fx ’jeg skal kaste op’, ’jeg dør’ etc.), der på den ene eller anden måde er blevet kædet sammen med situationen, som er de egentlige angstfremprovokerende mekanismer.

Et voldsomt angstanfald er en meget skræmmende oplevelse, som det i sig selv kan være svært at forstå og bearbejde. Mange oplever at blive mere og mere isolerede.

At blive fanget i en negativ angstspiral, hvor angsten for angsten hersker. Angst hæmmer og begrænser ens evne til livsudfoldelse.

Hvor længe varer et angstanfald?

Det er vigtigt at huske på, at de kropslige, ubehagelige symptomer på angst, ikke står på meget længere end maksimalt 20 minutter. Herefter vil du opleve, at din krop egenhændigt vil bevæge sig i retningen af balance og ro igen.

Dét endda til trods for, at du eventuelt bliver i den situation som fremprovokerede angstanfaldet. Et angstanfald – uanset hvor ubehageligt det føles i situationen, ebber altså ud.

Årsagen er, at din krop ikke kan håndtere at spilde så meget energi som det ”koster”, at være i så højt et alarmberedskab. Meningen med angsten er netop, at motivere til at sætte i gang – til at handle: Flygte eller kæmpe.

Forskellige angsttyper

Angst er ikke blot angst. Der findes utroligt mange typer af angst. Angst er individuel, ligesom vi mennesker er.

Herunder forsøger jeg, at fortælle lidt om, eller redegøre for de mest almindelige typer af angst.

Fobisk angst/enkelt-fobier

Fobisk angst/enkelt-fobier er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer.

De mest normalt forekommende er højdeskræk, tandlægeskræk, eksamensskræk, flyskræk og angst for dyr, blod, lukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved pludselige, voldsomme men kortvarige angstanfald ledsaget af kropslige symptomer såsom kraftig hjertebanken, dødsangst og rædsel.

Ofte optræder frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.

Socialfobi (SAD)

Socialfobi er frygt for at blive iagttaget og negativt bedømt af andre mennesker.

Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer.

Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastning- eller vandladningstrang.

Generaliseret angstlidelse (GAD)

Generaliseret angstlidelse kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.

Den generaliserede angst fører mange gange til at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven.

Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Posttraumatisk stress (PTSD)

Posttraumatisk belastningsreaktion (også kendt som posttraumatisk stress) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en, for personen traumatisk begivenhed eller situation af voldsom eller katastrofal karakter.

Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt.

Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet.

Depression er ofte forbundet med de nævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.

Helbredsangst

Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide en af eller flere specifikke alvorlige og fremadskridende sygdomme.

Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget.

Imidlertid kan de ikke, eller kun forbigående, acceptere/tro på lægens forsikringer om, at tilstanden ikke skyldes fysisk sygdom.