Individuel terapi – EMDR certificeret
Individuel terapi er samtaler, der finder sted mellem dig og mig.
Gennem nærværende lytten og udfoldende spørgsmål, vil jeg hjælpe dig med at opnå en forståelse af din henvendelsesårsag og de uhensigtsmæssige symptomer og reaktioner du oplever, som følge af den.
Jeg hjælper dig til personlig udvikling
Du vil blive hjulpet til enten at kunne håndtere og leve med de tanker, følelser og handlinger som henvendelsesårsagen har givet anledning til eller du vil blive hjulpet til at få dem korrigeret såfremt du finder dem for uhensigtsmæssige.
Sidstnævnte kunne eksempelvis være forskellige former for undgåelsesadfærd, OCD mekanismer, selvskade, tankemylder ved indsovning eller lign.
Hvem har behov for hjælp fra en psykolog eller terapuet?
Hvis du står et sted i dit liv, hvor du oplever, at du ikke kan opnå en ønsket forandring. Så har du som oftest behov for hjælp.
Individuel samtaleterapi er gavnlig, når der skal rettes op på uhensigtsmæssige tanker, følelser eller handlinger. Meget forsimplet kan årsagen til at søge psykologhjælp, deles op i to:
1: Et konkret traume eller en ubehagelig oplevelse
Du har haft en kedelig oplevelse. Efterfølgende mærker du en form for psykisk ubehag, som for eksempel: Rastløshed, kedafdethed, nedtrykthed, ensomhed, ængstelse, vrede eller sorg.
Et traume er kendetegnet ved at opleves som noget pludseligt og ikke forventet. Derudover er det noget, som vi mennesker ikke ’bare kan håndtere’ følelsesmæssigt.
Det kan være, at du bevidner et biluheld, at din partner pludselig vil gå fra dig, at du oplever en ikke-ventet fyring, at du bliver udsat for et overgreb, at du bliver pårørende til fysisk eller psykisk sygdom. Og meget meget mere.
2: Tillært adfærd og tankemønstre via ens opvækst
Dine opvækstvilkår og erfaringer herfra har givet dig uønskede og uhensigtsmæssige tanker, følelser eller handlinger.
Eksempler herpå kan være, at du ufrivilligt oplever, at handle med eksempelvis uhensigtsmæsig vrede, trusler, vold, frustration eller jalousi.
En anden mulighed er, at du handler uhensigtsmæssigt ved at være angstpåvirket, underdanig, tilbageholden eller genert i forskellige situationer.
Fælles for dem er, at de kan hindre én i at leve det liv man ønsker og drømmer om. Intet emne er for stort eller for småt i individuel terapi. Det væsentlige er, at du ønsker en forandring. At du er motiveret.
Sådan foregår EMDR certifieret psykologbehandling
Det hele starter med, at du rækker ud og tager kontakt. Et ofte svært, men væsentligt skridt. Du kan kontakte mig enten ved at sende en besked, via en sms eller et telefonopkald på 30 22 24 72.
Du forklarer mig kort, hvorfor du har valgt at tage kontakt og gerne hvilke tidligere erfaringer du har med psykologbehandling.
Dét kan nemlig være rammesættende for dine forventninger og dit forløb hos mig. Dernæst ringer jeg retur og vi aftaler en første session.
Her vil jeg indledningsvis byde dig velkommen og forklarer lidt om mig selv og klinikken. Rammerne for et forløb, dets varighed, afbudspolitik mv. Så er det din tur.
Du skal udfolde din historie. Du fortæller lidt om hvem du er, dine familieforhold, opvækstbetingelser og evt. også om en konkret hændelse, der har givet anledning til, at du har søgt psykologhjælp.
Jeg har også brug for at høre, hvordan du føler dig påvirket på nuværende tidspunkt. Alt sammen guidet og rammesat af mig.
Kontakt mig for mere information
Søger du effektiv hjælp fra en erfaren EMDR certificeret psykolog centralt i Herlev eller i København?
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 30 22 24 72, eller du kan sende mig en besked.
De indledende samtaler med mig som terapeut
Det indledende arbejde kan godt tage lidt tid. Men da det fungerer som fundamentet for et givtigt terapiforløb, er det nødvendigt, at vi kommer godt omkring og får afstemt forventninger og muligheder.
Efter én eller flere afklarende samtaler, kommer jeg med en vurdering af terapiens forløbslængde og fortæller hvilke temaer og problemstillinger, som jeg har hørt, at du finder væsentlige, at vi fokuserer på.
Hvor mange psykologsamtaler skal jeg have?
Terapeutiske samtaleforløb kan være af kortere eller længere varighed. Antal og hyppighed af samtaler kan justeres undervejs – afhængigt af hvilke problemer du føler dig udfordret af.
Dog er det min erfaring, at forløb hvor vi ses minimum hver anden uge, er at foretrække, for bedst muligt, at kunne iværksætte, følge og forankre de ønskede forandringer.
Formålet er, at støtte det enkelte individ i at forstå dets uhensigtsmæssige symptomer, problemer eller reaktioner samt hjælpe vedkommende til at håndtere, evt. korrigere, dem fremadrettet.
For nogle er det hurtigere at opnå de erkendelser der skal til, for at forandringer kan indtræffe, end det er for andre.
Min opgave som psykolog
Min fornemmeste opgave som psykolog er at få dig til at føle dig godt tilpas i mit selskab. I min klinik. Jeg er på hjemmebane og jeg er vært. Det vil sige, at du i særdeleshed i de afklarende, indledende samtaler kan slappe af og lade dig ’føre’.
Jeg er aktivt deltagende i terapien: Mange tidligere klienter har givet udtryk for, at frygte at møde en stiltiende psykolog, der bruger tavshed og pauser aktivt.
Tanken er, at klienten herigennem kan opnå refleksioner, som vedkommende måske ikke ville kunne opnå ellers. Det er ikke min stil. Jeg både spørger, leder og lærer fra mig i det omfang det er relevant og givtigt, i den enkelte terapi.
Kemien er central: Det er vigtigt for mig, at vi relativt tidligt får oparbejdet en god arbejdsalliance, da forskning viser. at netop kemien mellem klient og terapeut er afgørende for en givtig terapi.
Det er således vigtigt at begge parter ’mærker efter’. Som en del af vores kontrakt, skal vi have snakket om, at vi begge er i vores gode ret til at sige, at psykolog/klientmatchet ikke fungerer og at samarbejdet skal ophøre.
Som oftest vil jeg have en anden psykolog i tankerne, såfremt jeg kommer med sådan en udmelding. Det kan handle om manglende kemi, men det kan også handle om, at jeg har kendskab til en kollega, der har nogle særlige gode forudsætninger og kompetencer iht. det, som du ønsker at arbejde med.
Du skal være motiveret: En væsentlige faktor for givtig terapi, er din egenmotivation for at deltage i terapien.
Sidder jeg eksempelvis med et ungt menneske, er det mig meget magtpåliggende, at det er den unge person der egenhændigt har interesse i terapi og forandringer – og ikke vedkommendes forældre, der ønsker forandringer på dets vegne.
Få hjælp af en EMDR certificeret psykolog
Du er altid meget velkommen til, at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende snak.
Målet for terapien
Helt overordnet er min hovedopgave i det terapeutiske rum, at hjælpe dig med at opnå en forståelse af din henvendelsesårsag og de uhensigtsmæssige symptomer og reaktioner du oplever, som følge af den.
Rigtig ofte har vi mennesker brug for at give mening til det meningsløse for derved, at kunne bearbejde det og lagre det i vores hjerner og nervesystem.
På den måde popper det ikke ufrivilligt op, som uønskede tanker, følelser eller handlinger – når vi eksempelvis ligger og ikke kan falde til ro til natten. Eller når vi oplever noget i dagligdagen, der minder os om den tidligere meningsløse hændelse.
Via psykologsamtaler og terapi bliver det bearbejdet. Det bliver lagret. Vi finder i fællesskab frem til dine reaktionsmønstre og finder ud af, om det er nogle du ønsker at lære at leve med eller om det er nogle, du ønsker at korrigere.
Hvad koster individuel terapi?
Jeg tilbyder flere former for sessioner og der kan opnås en rabat ved køb af en længere forløb. Alt dette kan læses under mine priser som du finder her.
Kontakt mig her
Du er meget velkommen til at skrive til mig. Jeg vil svare hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer.
Du er også altid velkommen til at ringe til mig på telefon 30 22 24 72.