Er du pårørende til kræft og cancerpatient?

Pårørende må gerne reagere

Nogle sygdomsforløb med cancer, kan være meget lange. Det kan selvsagt være rigtig hårdt at se et menneske, som man holder meget af, være i et krævende behandlingsforløb eller have smerter.

Endnu hårdere er det ofte, hvis man skal bevidne det længerevarende.

Som pårørende er det normalt, at have nogle af de samme reaktioner, som den syge oplever i forbindelse med at få en kræftdiagnose.

Eksempler kan være:

• Grådlabilitet
• Uvirkelighedsfølelse og koncentrationsbesvær
• Søvnbesvær og Irritabilitet
• Vrede eller angst.

Mange oplever også, at blive uforstående overfor og ligeglad med andre menneskers hverdagsproblemer, hvorfor de mere eller mindre bevidst isolerer dem selv fra mere ”normale” og sunde hverdagsaktiviteter og relationer.

Kan man opleve andet en sorg og tristhed som pårørende?

Mange pårørende fortæller, at de tunge tanker sjældent fylder hele tiden.

De beskriver, at når det første chok efter diagnosen eller efter den dårlige besked har lagt sig, så kan de opleve følelser så som kærlighed, håb, glæde, optimisme, taknemmelighed og troen på, at det hele nok skal gå.

Det er i den forbindelse væsentligt at pointere, at flere pårørende i samme ”opblomstringsperiode” oplever, at de nok engang overvældes psykisk.

Reaktioner som pårørende

Der kommer et tidspunkt, hvor den pårørende ellers troede, at nu var det ved at være ovre med de tunge tanker. Men så indtræder hverdagen.

Nu er der “plads og overskud” til at tænke over og mærke efter, hvad sygdommens indtræden allerede har betydet og kommer til at betyde på sigt for den pårørende selv.

Og det kan på ny bevirke en masse tunge tanker.

Reaktionerne kan komme senere.
Nogle oplever, at de i perioder næsten ikke mærker deres egne følelser, fordi de er mere optaget af at hjælpe og støtte den syge bedst muligt, samtidig med at de prøver at holde sammen på deres eget familie- og arbejdsliv.

Måske fylder deres reaktioner og følelser mere i perioder, hvor den cancerramte er inde i mere stabile behandlingsperioder eller efter et veloverstået behandlingsforløb.

Symptomerne som pårørende

Det kræver energi at være pårørende til en person med kræft. Mange pårørende oplever, at deres overskud bliver mindre.

Ofte er det en følgevirkning af, at den pårørende har brugt tid og kræfter på at være den stærke eller har taget sig af praktiske ting i en længere periode.

Derfor kan man opleve følgende:

• Kort lunte – du bliver nemt ked af det, irriteret eller vred
• Humørsvingninger
• Koncentrationsbesvær
• Bekymring/angst
• Sårbarhed
• Søvnproblemer
• Uvirkelighedsfølelse eller en fornemmelse af, at alt er meningsløst/ligegyldigt.

Temaer for pårørende i min samtaleterapi

Er du pårørende til en kræft eller cancerpatient, er det uundgåeligt, at du har en del tanker og bekymringer.

Herunder kan du se nogle af de temaer, du som pårørende, måske kan nikke genkendende til:

Bange for at miste

Mange pårørende til kræftpatienter bliver bange for at miste. Døden er et tabubelagt samtaleemne for mange mennesker, hvorfor det kan være svært at indlede en samtale med den cancerramte om døden.

Men sandsynligheden for, at vedkommende allerede selv har tænkt de tanker som den pårørende kommer til at sige eller spørge om, er forholdsmæssig stor.

Skubber sig selv i baggrunden

Som pårørende ønsker du måske ikke at fylde med dine trivielle dagligdags gøremål og problemer.

Men ofte er det et misforstået hensyn idet mange cancerpatienter har brug for og lyst til, at tale om andet end dem selv og deres sygdom.

Derved får de mulighed for, at kunne hjælpe deres pårørende og får fokusset lidt væk fra dem selv og deres egen navle.

Føler skyld hvis man oplever positive følelser og glæde

Mange pårørende oplever skyld og skam hvis de tager dem selv i, at grine til en film eller have lyst til en festfyldt tur ud i byen med veninderne, imens de er pårørende til en cancerramt.

Ofte oplever de pårørende at der er forventninger til dem, både egne og andres, om at man kun er en ordentlig pårørende såfremt man vedvarende har et sænket stemningsleje og tænker på den syge.

Får tanker om meningen med livet

Som pårørende til et menneske med cancer, kan man opleve at begynde at tænke over meningen med livet.

De tanker kan for nogen blive startskuddet til at tage sit eget liv op til revision. Lever man sit liv, som man ønsker, eller er der ting, der skal ændres.

Bange for selv at blive syg

Som pårørende bliver man tvunget udi at se, at vi mennesker ikke er udødelige. Man kan blive bange for også selv at få kræft.

Man bliver måske ekstra opmærksom på sin egen krop og kan opleve, at man får symptomer på kræft.

Det er en almindelig reaktion. Den skal dog tages alvorligt såfremt symptomerne er vedvarende over tid.

Uenigheder vedr. behandlingsforløbet

Nogle gange er patienten og de pårørende ikke enige om, hvor længe den livsforlængende behandling skal fortsætte, hvis patienten er uhelbredelig syg.

Nogle cancerpatienter ønsker kun at få mest muligt ud af den sidste tid og derfor udelukkende at modtage lindrende (palliativ) behandling.

De pårørende kan blive frustrerede og opleve det, som om den syge giver op. I andre tilfælde er det den syge, som ønsker livsforlængende behandling, mens de pårørende foreslår at stoppe.

Selvom man har et ønske om, at ens kære holder sig i live længst muligt eller gerne vil spare dem for unødig lidelse, er det vigtigt at acceptere de valg, den syge træffer, og huske på, at det kun er ham/hende, som ved, hvordan det føles at have kræft og få behandling.

Pårørende kan ønske, at den syge får fred

Hvis et sygdomsforløb er meget krævende, og den syge har det rigtig skidt, kan man tænke, at det måske ville være bedre, hvis den syge snart døde.

Sådanne tanker kan være ubehagelige og måske give dårlig samvittighed – og det kan være svært at dele med andre.

Tanker om at den syge får fred er almindelige og er ofte et udtryk for, hvor meget man holder af den syge, og hvor hårdt det er at være vidne til, at den syge fx har smerter.