Søger du hjælp til sorg?
Sorg er en helt naturlig følelsesmæssig tilstand, som de fleste mennesker vil komme til at opleve i kortere eller længerevarende perioder.
Som regel vil det være i forbindelse med tab af noget eller nogen, som er følelsesmæssigt vigtig for vedkommende, hvorfor personens trivsel og velvære vil blive påvirket.
Hvad er sorg?
Sorg er kendetegnet ved at være en længerevarende følelse af tab, håbløshed og meningsløshed.
Når man oplever et dødsfald i sin nærmeste familie, er sorg den mest almindelige måde at reagere på. Og det er helt okay, så længe følelserne ikke tager overhånd og forstyrrer ens grundlæggende velvære.
Hjælp til sorg anbefales
Det kan være anbefalelsesværdigt at søge hjælp hos en psykolog, for at forhindre, at situationen udvikler sig til en mere permanent lidelse, som fylder for meget i forhold til den aktuelle livssituation.
Det er ikke meningen at sorg hverken skal få mere kronisk karakter eller skal dominere livet længe efter et tab.
Hvis du føler, at din sorg er for tung og dominerende eller at den er blevet en mere permanent tilstand, som du har svært ved at se eller fonemme udvikler sig, så kan det være en god ide at søge hjælp.
Derudover kontakter mennesker ofte en psykolog, når vedkommende efter længere tid stadig er ked af det og oplever, at venner og familie signalerer træthed, udmattelse eller manglende engagement i forhold til at tale om det, der vedvarende påvirker personen.
Hvordan kan jeg som psykolog hjælpe dig?
Psykologhjælp kan principielt sættes ind i alle faser efter sorgens indtræden, og det kan opleves både lettende og aflastende at tale med en professionel, udenforstående om tingenes tilstand og de følelser, man oplever at gennemgå.
Hos mig foregår sorgarbejdet i dyb respekt for dit tab og dine følelser. Forløbet kan skræddersyes til dig, alt efter hvor du befinder dig i din sorgproces.
Ofte kan pårørende have været primus motor for at få dig til psykolog, og så skal vi indledningsvis have klarlagt, hvorvidt der overhovedet er egenmotivation til stede, da den er nødvendig for et givtigt psykologforløb.
Kontakt mig for mere information
Søger du effektiv hjælp fra en erfaren EMDR certificeret psykolog centralt i Herlev eller i København?
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 30 22 24 72, eller du kan sende mig en besked.
At arbejde med sorg kan være hårdt
At arbejde med sorg kan for nogle være en længerevarende proces, der veksler mellem at mindes og at se fremad.
Med tiden vil minderne blive mindre sorgfyldte, og det kan blive mindre smertefuldt at acceptere det tab, man har lidt. Det handler om at finde en mening med livet igen.
For andre kan arbejdet med sorgen være mere kortvarigt og bestå af rådgivende og støttende samtaler. En central og vigtig del af professionelt sorgarbejde er at lytte og stille de “rigtige” spørgsmål.
Ofte er det ikke nok med de nærmeste familiemedlemmer til dette arbejde, da medlidenhed og medfølelse primært vil kunne tilbyde omsorg, trøst og kram.
Jeg vil støtte dig i sorgen, så den bliver nemmere at bære. Og når du føler overskud til det, vil jeg hjælpe dig med at bearbejde alle de svære følelser, der er forbundet med den nye livssituation.
På den måde kan du med tiden rette blikket mod fremtiden uden at føle dig fyldt af sorg eller bedrøvelse.
Symptomer på sorg og krise
Er du ramt af sorg findes en række symptomer som du måske kan genkendene til:
- Angst, uro og forhøjet ”alarmberedskab”
- Chok
- Forvirring
- Følelse af gummiben, rysteture eller koldsved
- Gråd
- Hovedpine
- Håbløshed, fortvivlelse eller følelse af tomhed
- Indesluttethed
- Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.
- Manglende appetit
- Overvældende træthed
- Skyld og skamfølelse
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Smerter i mave, kvalme, opkast eller dårlig mave
- Søvnbesvær
- Tristhed
- Voldsomme følelsesudbrud
- Vrede.
Få hjælp af en EMDR certificeret psykolog
Er du usikker på, om psykologhjælp er noget for dig eller jer, og om du med samtaleforløb kan ændre noget – kan jeg kun give udtryk for JA! det mener jeg bestemt!
Du er altid meget velkommen til, at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende snak.
Reaktion på sorg og krise er individuelt
Hvordan sorg kommer til udtryk er meget individuelt, og hvert enkelt menneskes sorgproces er helt unik.
Ofte er sorg blevet beskrevet som et lineært forløb med fire faser:
- Chokfasen
- Reaktionsfasen
- Bearbejdningsfasen
- Nyorienteringsfasen.
Desværre er det en forståelse, der giver den sørgende en følelse af ‘rigtig og forkert’ sorg. At føle, at man sørger forkert, har absolut ingen funktion hverken for den sørgende eller for vedkommendes omgivelser.
Sorg i 4 faser
Mange mennesker i sorg kan genkende de 4 faser, mens andre ikke kan.
Visse mennesker oplever ikke chokfasen, hvis der har været et længerevarende sygdomsforløb op til den pårørendes død. Andre oplever først chokfasen efter et godt stykke tid, når der er kommet styr på det praktiske og bisættelsen har fundet sted osv.
Der findes ikke et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man skal igennem.
Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antallet af tårer eller hvor lang tid der er gået siden man blev efterladt.
Kort sagt: Der er ikke nogen rigtig måde at sørge på, og der er ingen forkert måde at sørge på.
Kontakt mig her
Du er meget velkommen til at skrive til mig. Jeg vil svare hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer.
Du er også altid velkommen til at ringe til mig på telefon 30 22 24 72.