Ufrivillig barnløshed – en hyppig sygdom

Jeg tilbyder individuel terapi og parterapi til ufrivilligt barnløse.

Både til dem, der er i de indledende overvejelsesfaser, og til dem, der allerede er i gang, men stadig har et uopfyldt ønske om at blive forældre efter gentagne og langvarige behandlinger.

Jeg tilbyder effektiv hjælp til krise

Jeg kan hjælpe dig til at forstå og bearbejde de følelser, som er forbundet med den nye livssituation således at du bedre kan orientere dig imod fremtiden.

Gennem kortere eller længere samtaleforløb kan du således udvikle værdifulde værktøjer til at bearbejde krise på en naturlig måde.

Forløbet vil naturligvis blive skræddersyet til dig, din situation og dine behov.

Min hjælp som erfaren psykolog

Jeg tilbyder effektiv hjælp til dig eller jer, som ønsker støtte i processen og samtidig ønsker at bevare troen. Jeg tilbyder hjælp, uanset om du er erklæret infertil eller ej, og uanset om du er i behandling eller ej.

Som psykolog har jeg den nødvendige professionelle indsigt og distance til at kunne hjælpe dig eller jer bedst muligt i den belastede livssituation, som ufrivillig barnløshed er.

Når jeg siger “distance”, mener jeg, at jeg ikke bliver fanget i en “hvor er det synd” spiral og bliver hængende der.

Selvfølgelig vil der være empati og medfølelse til stede, men der vil også være fokus på alternative tanker og handlemønstre, som kan implementeres i en svær tid for at lette byrden for dig/jer.

Hvis du vælger at søge hjælp alene eller som par gennem fertilitetsbehandlinger, følger der en hel række særlige livsvilkår, dilemmaer og stressmomenter med livet som barnløs i behandling.

For mange betyder barnløsheden derfor, at de for første gang oplever, at de har brug for hjælp fra en psykolog til at finde sig selv igen, enten alene eller i deres parforhold, og til at finde retning og mening i livet.

Samtaleterapi kan være gavnligt, hvis du/I:

  • Oplever svært ved at dele processen i behandlingen med andre – både det konkrete og det følelsesmæssige
  • Oplever at blive isoleret i forhold til andre mennesker
  • Oplever at andre mennesker og deres smalltalk begynder at være ligegyldig og måske endda småirriterende.
  • Oplever at de vedvarende, månedlige udsving tærer.

Kontakt mig for mere information

Søger du effektiv hjælp fra en erfaren EMDR certificeret psykolog centralt i Herlev eller i København?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 30 22 24 72, eller du kan sende mig en besked.

Ufrivillig barnløshed som par

Som par oplever I måske at have svært ved at dele processen i behandlingen med hinanden. I kan opleve uenighed angående, hvem i jeres omgangskreds der skal involveres i jeres behandlinger og ufrivillige barnløshed.

I oplever måske også, at de månedlige udsving tærer på jeres parforhold, og at fertilitetsbehandlingen påvirker intimiteten i jeres parforhold samt jeres sexliv.

Som partner eller mand til en kvinde, der ønsker at opnå graviditet

Du oplever måske følelsen af magtesløshed og afstandtagen i forhold til, hvad din partner skal gennemgå af behandling, smerter, ubehag og bivirkninger.

Du kan også opleve at blive konfronteret med, at du ikke viser tilstrækkelig interesse og engagement.

Det kan være skamfuldt at være involveret i behandlingen, og du kan føle dig mindre mand eller som den forkerte mand, fordi du ikke kan hjælpe din kvinde med at opnå graviditet på egen hånd.

Der kan også være sorg forbundet med de månedlige negative tilbagemeldinger fra graviditetstestene eller klinikken.

Er du kvinde og ønsker graviditet?

Som kvinde oplever du følelsen af, at det er urimeligt, at det er dig, der skal udstå det hele. Du oplever måske også, at du ikke får tilstrækkelig støtte fra din partner og/eller dit netværk.

Det kan være, at du føler dig som en “mindre kvinde” eller en “forkert kvinde”, fordi du har svært ved at opnå graviditet eller at holde på barnet.

Du kan også opleve sorg i forbindelse med de månedlige, negative tilbagemeldinger fra graviditetstest eller klinikken.

Desuden kan du være påvirket af dårlig samvittighed over for din arbejdsgiver på grund af afbrudte arbejdsdage og sygedage i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.

Ønsker du graviditet som enlig?

  • Kan du genkende dig selv i noget af det ovenstående?
  • Oplever du ensomhed i din proces mod forældreskab
  • Føler du sorg og tristhed knyttet til fertilitetsbehandlingen og de månedlige, negative tilbagemeldinger fra graviditetstest eller klinikken.

Som erfaren psykolog med personlig erfaring på området ved jeg, hvad du går igennem. Og er du usikker på, om psykologhjælp er noget for dig? Om samtaleterapi overhovedet kan gøre en forskel i forhold til de tanker og følelser, du kæmper med?

Sidder du med spørgsmål til mine forløb, eller er du i tvivl om, hvorvidt min behandling af ufrivillig barnløshed er den rette løsning for dig, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende samtale på 30 22 24 72.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kh. Ann-Kathrine

Få hjælp af en EMDR certificeret psykolog

Er du usikker på, om psykologhjælp er noget for dig, og om du med samtaleforløb kan ændre noget – kan jeg kun give udtryk for JA! det mener jeg bestemt!

Du er altid meget velkommen til, at kontakte mig for en helt gratis og uforpligtende snak.

Barnløshed

Hvor mange oplever problemer med fertiliteten?

Selvom hvert 8. barn i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen i 2017 bliver undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning, er det desværre stadig tabubelagt at være en af dem, der har brug for hjælp.

Det er tabu at have problemer med ens forplantningsorganer.

Er der konsekvenser ved barnløshed?

Konsekvenserne ved barnløshed er ofte undervurderet af dem, der ikke selv har oplevet fertilitetsbehandling.

Det kan have en betydelig indvirkning på både den psykiske og fysiske tilstand for de involverede parter.

  • For enkeltpersoner, der ønsker at opnå graviditet alene, er det en hård belastning.
  • Det er også en hård belastning for begge parter i et parforhold.
  • Desuden kan det påvirke ens arbejdsliv. Dette kan være konkret, da man ofte skal tage fri til behandlingerne.
  • Det kan også begrænse ens evne til at være til stede og fokusere på andet end “projekt baby”, hvilket kan resultere i tab af arbejdsglæde og motivation.

 

Parforhold og ufrivillig barnløshed

Før de fleste par vælger at opsøge og påbegynde fertilitetsbehandling, har de ofte prøvet i lang tid uden succes og fået negative graviditetstest.

Når man starter fertilitetsbehandling, begynder en helt ny hverdag med gentagne besøg på klinikken, nålestik, kropslige symptomer og vigtige telefonopringninger til og fra laboratoriet. Dette kan være stressende i sig selv og få en til hele tiden at tænke på fertilitet.

Det kan være temmelig uromantisk og true et ellers lykkeligt parforhold, fordi processen ofte virker altoverskyggende og endeløs.

Derudover er der en stor asymmetri i, hvad kvinden, der ønsker at blive gravid, og hendes partner oplever både fysisk og psykisk.

Mange oplever, at parforholdet kommer i en undtagelsestilstand, da de to parter oplever situationen meget forskelligt og har brug for forskellige ting.

Den ene vil måske bare se fremad efter hvert mislykket forsøg, mens den anden har brug for at sørge og sætte ord på sine følelser.

Det er vigtigt, at man hver især prøver at støtte og forstå hinanden. Derudover er det vigtigt at fortsætte med at gøre glædesbringende ting sammen og på den måde skabe små oaser, hvor den belastende situation ikke får lov til at dominere.

En særligt svær situation opstår, hvis ønsket om et barn ikke er lige stærkt hos begge parter, eller hvis den ene allerede har et barn fra et tidligere forhold.

Enlig og ufrivillig barnløshed

Hvis du står alene i processen med assisteret befrugtning, er du fri for at skulle tage hensyn til en partner, der måske ser den byrde, som ufrivillig barnløshed er, på en helt anderledes måde end dig selv.

Til gengæld kan du føle dig ensom. Helt alene. Måske ved ingen, at du er i gang med behandlingen – og hver gang du ikke formår at få to streger på graviditetstesten eller du begynder at menstruere, skal du håndtere sorgen. Alene.

Måske er du medlem af forskellige sociale medier og tilhørende grupper, hvor du gang på gang ser, at alle andre opnår graviditet? Måske er det inden for din vennekreds, at alle andre bliver gravide?

Måske diskuterede du i starten af behandlingen med dine nærmeste – familie eller venner. Måske føles deres interesse, der i starten var dejlig, omsorgsfuld og nyttig, nu nærmest irriterende og generende.

Forskellige reaktioner ved ufrivillig barnløshed

At opdage, at man har svært ved at få børn, kan have meget forskellige udtryk og konsekvenser afhængigt af, hvem man er, hvilke værdier man har i sit liv, og hvor man er i sin tilværelse.

Nogle kan relativt let forestille sig en tilværelse, hvor børn og den form for familieliv ikke behøver at være omdrejningspunktet.

Hos andre kan mødet med ufrivillig barnløshed udløse en regulær livskrise, der påvirker kønsidentitet, selvforståelse og eventuelt parforhold dybt.

Det kan være meget svært for omverdenen og ens nærmeste at forstå den dybtgående sorg og krise, som mødet med ufrivillig barnløshed kan udløse.