Vredeshåndtering

Kan du ikke styre dit temperament?

Hos én med uhensigtsmæssig og voldsom vrede, opleves følelsen som altoverskyggende imens den står på. Ofte opleves følelsen også som ”kommende ud af det blå” og som noget vedkommende ikke selv kan forhindre. Det er dog ikke tilfældet. Jeg tilbyder hjælp i form af vredeshåndtering.

Hvad er vrede?

Vrede er en naturlig, menneskelig grundfølelse. Den har gennem tiden haft funktion for vores overlevelse, da den gør os i stand til at reagere og gengælde, hvis nogen gør os ondt. Kroppen indstilles til kamp; der udløses stresshormoner i form af signalstofferne adrenalin og noradrenalin, og blodtryk, kropstemperatur og vejrtrækning stiger. Vrede er således en god ting, så længe den foregår under kontrollerede forhold.

Hvad forårsager vrede?

I mange tilfælde opstår vredesproblemer i forbindelse med en oplevelse af, at andre mennesker handler på en måde, som du ikke bryder dig om. Således er oplevelsen, at det er andre menneskers mere eller mindre bevidste handlinger, der ligger til grund for din vrede.

Når vi oplever at blive krænket eller urimeligt behandlet. At blive behandlet respektløst, nedværdigende eller på en måde, der reelt kan udsætte os for fare, kan vi opleve vrede. Det er også velkendt at føle vrede i forbindelse med, at ens ønsker, værdier og intentioner ikke bliver hørt eller set. Derudover kan der opstå vrede, hvis man på et mere overordnet plan oplever, at tingene ikke går, som man ønsker eller forventer.

Vrede kan variere fra en mindre irritation til intens vrede. Derudover kan den være både kontrolleret og ukontrolleret i sit udtryk.

Hjælp til at styre og håndtering af vrede

Det kan være gavnligt at tale med en psykolog hvis du føler, at din vrede på den ene eller anden måde medfører problemer for dig selv eller dine omgivelser. Du ved bedst selv, hvornår din vrede har haft eller fortsat har et udtryk, som ikke er hensigtsmæssigt. Når du når til dén erkendelse, er du parat til at gøre det stykke arbejde der skal til, for at ændre og korrigere din vrede.

Du bør altid søge hjælp og vredeshåndtering, såfremt du udtrykker din vrede med aggressive verbale og fysiske handlinger over for andre.

Hvordan fungerer vredeshåndtering? (vrede terapi)

Gennem samtaler med en psykolog kan du få indsigt i, hvilke ydre omstændigheder og indre psykologiske processer, der fører til din vrede, og hvad det kan forstås på baggrund af. Dertil kommer vredeshåndtering (også kaldet ”anger management”), hvilket er en proces, hvor du ved hjælp af terapeutiske teknikker og øvelser lærer at genkende tegn på, at du er ved at blive vred, og hvor du lærer at håndtere og kontrollere din vrede, så du kan udtrykke den på en hensigtsmæssig måde.

Målet med vredeshåndtering er, at du lærer at forholde dig hensigtsmæssigt til din vrede, sådan at du kan agere mere konstruktivt. Hvis du vil have en gennemgående balance i din hverdag og omgang med andre, er det vigtigt, at du kan regulere dine vrede følelser. At du har kontrollen.

Hos mig får du indblik i:

• Hvad din vrede handler om
• Hvilke personlige erfaringer, der ligger til grund for din vred
• At din vrede prøver at fortælle dig noget
• At vrede er en helt okay følelse, så længe den udtrykkes på en hensigtsmæssig måde, der ikke er til skade for dig selv eller andre
• At du sagtens kan være tro mod dig selv samtidig med, at du verbalt udtrykker din vrede
• At vrede er en naturlig måde at mærke egne grænser på og at den sagtens kan udtrykkes – i stedet for at undertrykke følelserne og vende dem indad
• At du kan lære at håndtere din vrede, således at du i stedet kommunikerer på en måde, der tjener dig og dine relationer bedre.

“Jeg blev vred – jeg kunne slet ikke styre det”!

Vrede er ikke bare noget, som kommer ud af den blå luft, selvom det nogen gange umiddelbart kan føles sådan. Vreden har både en opbygningsfase, en udlevelsesfase og i mange tilfælde en angerfase. En angerfase vil typisk bestå af intense følelser af skyld og skam. I mange tilfælde vil fasen efter udlevelsesfasen bestå af tanker, som centrerer sig omkring at retfærdiggøre den vrede eller aggressive adfærd.

Med en bevidsthed omkring, at vrede er faseopbygget er det nemmere med vredeshåndtering at arbejde på at forhindre eller mindske den fremtidige uhensigtsmæssige, ukontrollerede vrede og pludselige vredesudbrud.

Kontrolleret, hensigtsmæssig vrede:

I visse situationer kan vreden være hensigtsmæssig hvis den bidrager til, at man sætter grænser og kræver god, retfærdig behandling fra andre. Således er vreden relevant og givtig, i særdeleshed hvis den udtrykkes kontrolleret.

Ukontrolleret, uhensigtsmæssig vrede:

Men ofte ligger der nogle forfejlede tolkning og tanker bag den oplevede situation. Vreden vokser derfor uhensigtsmæssigt meget, hvilket kan være til skade for én selv, ens relationer og ens omgivelser.

Vreden udtrykkes uhensigtsmæssigt gennem raserianfald, hvor der kan råbes, skriges og bandes. I andre tilfælde kommer den destruktivt til udtryk, hvor vedkommende ødelægger og beskadiger ting eller fysisk slår hånden ind i en væg eller lignende. Et udtryk der er ubehageligt for både én selv og ens omgivelser.

For nogle mennesker kan vreden også udvikle sig til aggression med det mål at true eller skade andre mennesker. Aggression kan komme til udtryk i vold. Ofte i forhold til ens nære, for eksempel ens kæreste, ens ægtefælle eller ens børn. Eller måske ens forældre, venner eller kollegaer. Ukontrolleret, uhensigtsmæssig vrede skaber således altid afstand og giver skår i menneskelige relationer i form af psykiske og/eller fysiske sår.

Undertrykt vrede:

Andre mennesker har derimod svært ved at give sig selv lov til overhovedet at føle og udtrykke vrede. Dette kan skyldes, at man forbinder det med noget skamfuldt eller forkert, eller man kan fx have svært ved at forene vrede med en venlig og tilgængelig personlighed.

Hvis man har svært ved at mærke og udtrykke sin vrede, kan den i stedet blive holdt inde og undertrykt. Det kan ofte medføre, at man bliver indebrændt og anspændt. Hvis vreden får lov at hobe sig op gennem længere tid, kan den ende med at komme frem på en uhensigtsmæssig måde, fx i form af pludselige ukontrollerede vredesudbrud eller på en passiv-aggressiv måde, hvor man kan fremstå fjendtlig, kritisk og afvisende.

Undertrykkelse af vrede kan generelt medføre psykisk mistrivsel, og det kan yderligere føre til fysiske gener såsom en oplevet klump i maven eller som mavepine, hovedpine, kvalme og lignende.